NORSK BIBELEN 1906

Ecclesiastes 5

Ecclesiastes

Return to Index

Chapter 6

1

 Det er en ulykke som jeg har sett under solen, og som hviler tungt på mennesket:

2

 Når Gud gir en mann rikdom og skatter og ære, så han for sin del ikke fattes noget som han attrår, men Gud ikke setter ham i stand til å nyte godt av det, men en fremmed mann får nyte det, så er det tomhet og en ond lidelse.

3

 Om en mann får hundre barn og lever i mange år, så tallet på hans levedager blir stort, men hans sjel ikke mettes av det gode, og han heller ikke får nogen jordeferd, da sier jeg: Et ufullbåret foster er bedre faren enn han.

4

 For som et intet kom det til verden, og i mørke går det bort, og med mørke blir dets navn skjult,

5

 og det har hverken sett eller kjent solen; det har mere ro enn han.

6

 Og om han så hadde levd tusen år to ganger, men ikke nytt noget godt - går ikke alt* til ett sted? / <* JBS 30, 23.>

7

 Alt menneskets strev er for hans munn, og allikevel blir hans attrå aldri tilfredsstilt;

8

 for hvad fortrin har den vise fremfor dåren? Hvad fortrin har den fattige som vet å skikke sig blandt de levende?

9

 Bedre er det at øinene dveler ved det en har, enn at sjelen farer urolig om; også det er tomhet og jag efter vind.

10

 Hvad der er blitt til, er for lenge siden nevnt med navn*, og det er kjent hvad et menneske skal bli; han kan ikke gå i rette med den som er sterkere enn han; / <* av Gud.>

11

 for der er mange ord som bare øker tomheten - hvad gagn har mennesket av det?

12

 For hvem vet hvad som gagner et menneske i livet, i alle hans tomme levedager, dem han tilbringer som en skygge? For hvem kan si et menneske hvad som skal hende under solen efter hans tid?

Ecclesiastes 7

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: