Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

 Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.

 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

 De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.